Minipizzaer med chorizo

Minipizzaer med chorizo

Den perfekte sommer-snack; minipizzaer med frisk tomatsauce og krydret chorizopølse. Minipizzaer er altid et hit – enten som snack, frokost eller hvad end man ønsker. En ret som både kan være børnevenlig, men også kan please voksenkategorien. Man kan nemlig selv styre hvad man bruger som topping og mulighederne er endeløse – det er kun fantasien der sætter grænser her… eller hvad køleskabet indeholder. Frisk chili, forskellige kødvarianter, eller vegetar-style med grøntsager. Det er lige til, ikke så meget besvær og så plejer de at gå som varmt brød – de er nu også bedst lune ;))

Det skal du bruge:
12-14 stk.

Dej:

  • 2½ dl mælk
  • 25 g gær
  • 2 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 400 g hvedemel
  • 5 spsk olie

Tomatsauce:

  • 1 dåse tomatpuré
  • ¼ hakket løg
  • 1 stort knust fed hvidløg (eller 2 små)
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk groft salt
  • ½ dl olie

Fyld:

  • Chorizo i skiver
  • 170 g pizzaost


Sådan gør du:

Lun mælken i en gryde. Kom den i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt sukker, salt, olie og mel og slå dejen sammen. Ælt dejen i en røremaskine eller på et bord og lad den herefter hæve tildækket i 1 time.

Ælt dejen igen og del den nu i 12-14 stykker. Rul stykkerne ud til runde bunde og kom dem på en bagepapirsbeklædt bageplade.

Rør ingredienserne til tomatsaucen og fordel den over bundende. Kom ost og chorizopølse på og bag pizzaerne i ovnen ved 220° til de er gyldne og gennembagte.

God appetit!

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *