Her er en opskrift på lækre morgenboller. De er ikke tunge, tværtimod! De minder meget om gode rundstykker fra bageren.
Det skal du bruge:
- 3 dl mælk
- 25g smør
- 25g gær
- 400g mel
- 1 knivspids salt
- chiafrø (eller birkes hvis man ønsker det)
Sådan gør du:
Smelt smør i en gryde og tilsæt mælk. Varm blandingen op til lillefingervarm.
Smulder derefter gær i en skål. Bland mælkeblandingen i og opløs gæren. Tilsæt mel og salt.
Ælt dejen grundigt. ca. 10 minutter i en maskine eller i hånden. Lad dejen hæve i 30 minutter til dobbelt størrelse.
Del dejen i tre dele og del hver af dem i fire dele, så du ender med 12 dele.
Rul hver del til en kugle eller fold enderne ind i bunden af bolden. På den måde strammes bollens overflade så bollen bliver glat og høj.
Lad nu bollerne efterhæve i 30 minutter.
Placer bollerne på en bageplade og pensl hver bolle med æg. Lav nu et let snit i toppen af hver bolle. Dette medfører at bollerne bliver større. Drys nu bollerne med lidt chiafrø og bag dem i 15-20 min. ved 230 grader.
Lad dem afkøle od nyd bollerne med en god skive ost eller lidt marmelade.
God appetit!