Pizza bianco med rosmarin og tomater

Pizza bianco med rosmarin og tomater

Her er en supper opskrift på en lækker pizza bianco. En let pizzabund med olivenolie og lækre friske tomater. det er den perfekte kombination mellem en pizza og et foccacia brød.

Brødet er super lækkert som tilbehør til diverse retter, men også bare som en lidt mere delikat snack.

 

Det skal du bruge:

  • 25 g gær
  • 2 dl vand
  • 1 spsk olivenolie
  • 300 g hvedemel (ca. 5¼ dl)
  • ½ tsk groft salt
  • 2 håndfulde friske cherrytomater
  • olivenolie
  • havsalt
  • frisk rosmarik

Sådan gør du:

Smuldr gæren og opløs den i vandet. Tilsæt olie, salt og mel. Ælt dejen blank og smidig. Stil den til hævning på et lunt sted. Lad den hæve ca. 1 time.
Rul dejen ud til en stor pizza, som dækker bagepladen.

Pensl pizzaen med olivenolie og drys med havsalt. Skær tomaterne i halve og fordel dem på pizzabunden. Drys med frisk rosmarin.

Bag pizzaen i ca. 15 min. ved 200 grader – traditionel ovn.

God appetit!

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *