Rundt franskbrød

Rundt franskbrød

Her er en opskrift på et klassisk rundt franskbrød.

Det her franskbrød bliver fuldkommen som det man køber hos bageren, krummen bliver lækker og saftig, og skorpen krakelere akkurat som sådan en skorpe skal.


Det skal du bruge:
Til to brød

  •  1 pakke gær (50g)
  • 6 dl letmælk
  • 30g smør
  • 800g mel
  • 1 tsk salt

Sådan gør du:

Smuldr gæret i en skål. Opløs gæret med ½ dl af mælken.
Smelt smørret i en gryde over lav varme. Hæld resten af mælken i gryden med det smeltede smør, nu skulle blandingen gerne være lillefingervarm.

Bland nu alle ingridiensernei en skål og ælt dejen i 10 min., brug evt. en røremaskine.

Lad dejen hæve i 30 min., til dobbelt størrelse.

Del dejen i to og form hvert brød til en kugle. Fold dejen ind i sig selv fra bunden af, indtil overfladen er stram.
Lad dejen efterhæve i 30. min.

Giv brødene et par snit og pensl dem med lidt mælk.
Bag brødene ved 180 grader varmluft i ca. 30 min.

God appetit!

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *