Sushi med laks, rejer og rogn

Sushi med laks, rejer og rogn

Sushi er en af mine favoritter. Det er super delikat og slet ikke svært at lave selv. Jeg laver det ofte til familie og venner, da det både ser super flot ud og er lækkert at servere.

Ingredienserne fås i de fleste dagligvarebutikker og til rimelige priser. Det kan nemlig godt være lidt til den dyre side hvis man gerne vil spise sushi ude.

 

 

 

Det skal du bruge:
Ca. 6 ruller maki

  • 300g sushi ris
  • 3 spsk. ris eddike
  • 2 spsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 6 stk. tang/nori
  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 agurk
  • 2 avokadoer
  • røget laks
  • kæmpe rejer (kogte og pillede)
  • fiskerogn
  • dild
  • sojasovs


Sådan gør du:

Kog risene efter anvisningen på pakken. Opløs sukker og salt i eddiken over lav varme og lad eddiken afkøle. Bland eddiken i risen og lad den køle helt af.

Kom lidt vand på fingrene og kom herefter et tyndt lag ris på halvdelen af en tangplade. Fyld rullen med det ønskede fyld og rul rullen sammen. Gentag dette med alle rullerne og skær dem i 8-10 stykker.

Placer sushien på et fad og pynt med rogn og dild og server sushien med sojasovs.

God appetit!

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *